tirsdag den 30. maj 2017

Long time no see...

Velkommen, måske tilbage og måske bare velkommen for første gang. 


Nu har denne blog ligget helt stille hen siden 2012, uden et formål, uden en opdatering og uden nogen der tænkte på den...
Men så en dag skete der noget. Én kom i tanke om at den bare lå der, helt trist hen uden et formål og uden en eneste opdatering i 5 år.

Så nu er det så absolut på tide der sker noget. Bloggen vil få sig et helt nyt formål, et nyt liv og en meget ældre og mere ansvarsfuld (måske) ejer, der nok skal sørge for at passe og pleje den.



Lige nu, sidder jeg her en meget regn- og tordenfuld (er det overhovedet et ord?!) tirsdag morgen. Børnene er taget i skole, manden er på arbejde og jeg er helt alene hjemme - med 3 katte og 1 hund, men altså de tæller ikke. Her er ikke en lyd udover regnen der falder i stride strømme på mit tag, bulren fra tordenen og den klikkende lyd af mine fingre på tasterne mens jeg skriver. Det er en dejlig morgen, der falder en fantastisk ro over det hele og der er intet bedre end duften af regn og tordenvejr... jeg elsker det, det er nærmest som meditation - en dyb og dejlig følelse af ro i både krop og sjæl. 

Når jeg er færdig med at skrive her, vil jeg finde mit strikketøj frem igen. Jeg er lige nu i gang med både Eivind Sweater fra Vaskavulla knit til Magnus. Han har bestilt den i 3 farver med sådan lidt dipdye effekt. Nu må vi se hvordan det bliver... drengen er i hvert fald tilfreds indtil videre. 




Et andet projekt jeg er i gang med er Charlottes yndlingssjal fra Bykaae... Jeg tør slet ikke bevæge mig ud i den smukke farvepalet Charlotte arbejder i, så jeg strikker i den farve jeg strikker allermest i - nemlig grå.. Men jeg har planer om at borden på sjalet skal have noget mere spræl, men hvilket garn eller farve er ikke besluttet endnu. 



Ud over de to ting er der selvfølgelig også nogle hæklede klude, og et babytæppe og og og... Ja, begrænsningens kunst har jeg ikke lært endnu, men det er da dejligt at have lidt at vælge imellem - ikke? 
Prøv at tænk hvis hver eneste dag var ens, du stod op på samme tid, spiste det samme, gik i det samme tøj, lavede præcis den samme ting hver eneste dag.... hvor ville livet blive kedeligt! Det må være samme ræsonnement hvad angår strik og hækling - hvor ville livet blive kedeligt!

Nu stilner regnen så stille af, det samme gør mine fingres bevægelse over tastaturet... så jeg tror jeg vil slutte af for denne gang, men vende stærkt tilbage snart igen :)

Long time no see...

Velkommen, måske tilbage og måske bare velkommen for første gang.  Nu har denne blog ligget helt stille hen siden 2012, uden et formål, u...